Logitech UltraX Keyboard - Blåt lys

Først skal keyboardet skilles ad, og det sker på følgende måde...

Vend keyboardet på hovedet...

Der er en pokker masse skruer langs kanten, og det er bare ud med dem alle.

Når alle de synlige skruer er taget, gemmer der sig endnu 4 bag de små gummi-dimser, i hvert hjørne af keyboardet.

Så løftes bundet af.

Hurra!.. Her ser vi så det lille print vi skal lodde på! - Men det skal også lige vendes engang, for som det kan ses på billedet herunder, sidder led'ene på samme side som lodningen....

For at vende printet skal der tages en hel masse skruer af, og de sidder som vist herunder

 Af med dem alle! - Og nu kan printet vendes...

Her sidder de så - de 3 grønne leds som nu gerne skulle skiftes. Det er lidt tricky da de sidder lige ovenpå lodningen, så man skal være hurtig til at varme og hive dem ud, inden de går i stykker. Billedet herunder viser hullerne efter den første grønne diode.

Så er vi klar til at sætte en ny diode i, og jeg har valgt blå, da den passer godt til det sølv tastatur. Joh - Man kunne også have brugt rød, men det er ikke lige mig...

For dem der ikke er helt hjemme i det med LED dioder, kan siges at de har et langt og et kort ben. Det LANGE ben er +, og det KORTE ben er -.

- Hvordan ved jeg hvad der er +/- på printet? - Simpelt nok!... Kig på dioden på printet for cathoden og anoden på en LED er ikke ens :-P Så er det jo bare at vende den nye diode på samme måde...

Så ind i hullet med den nye diode, bøj benene (så sidder den fast) og lod derefter dioden fast på den anden side...

Ja nemlig ja!... og nu hvor du så har gentaget det ved de andre 2 dioder, er det bare med at få samlet tastaturet igen.

Og nu!... Konklusionen på denne halve times modding:

Nej hvor er den fin :-D - Det er da lidt federe end den grønne udgave...

Spørgsmål kan stilles til Morten@ynet.dk

Modguide @ MoRtY (c)

<- Tilbage til Modding!